Togrejser med barnevogn

Skal du have barnevognen med på din InterCity eller InterCityLyn togrejse? Så skal du huske at bestille en gratis Barnevognspladsbillet. Herved sikrer du ligeledes, at der er plads på den valgte afgang. Barnevognspladsbilletten kan bestilles i DSB app’en

Hvis du rejser i Regionaltog eller S-tog, behøver du ikke bestille en pladsbillet til din barnevogn.

Regler for togrejser med barne- eller klapvogne

Det er kun tilladt at tage en barne- eller klapvogn med i toget, hvis den skal bruges til at transportere børn i. Hvis du er på vej til at hente dit barn, og vognen derfor er tom, må du selvfølgelig gerne have den med.

Det er ikke tilladt at have den med i toget, hvis du bruger den til at transportere dyr, varer eller andre ting.

Er der elevator på stationen?

På ditoverblik.nu kan du se om der er elevatorer på stationen. Engang imellem kan elevatoren imidlertid være ude af drift.

Hvis du gerne vil tjekke op på det inden afrejse, kan du finde info på dsb.dk/elevator eller ringe til DSB Kundecenter 70 13 14 15 og få oplyst om en elevator ude af drift.

Er der puslesplads på stationen og i toget?

På ditoverblik.dk kan du hvilke stationer, som har toilet med pusleplads. Det er også pusleplads i toget, men hvis det pågældende toilet er ude af funktion, kan man skifte barnet i barnevognen. Husk pusle-udstyr.

Hvordan underholder du en baby i toget?

Det kan være udfordrende at underholde en baby, når du rejser i tog. Vi har derfor samlet et par rejsetips, som måske kan hjælpe:

  • Husk legetøj: Medbring nogle af babyens favorit legetøj fx. en bamse, en bil eller en bog. Det kan være med til at underholde babyen.
  • Tal med / læs for din baby: Selvom din baby måske ikke forstår hvad du siger, kan de fleste babyer godt lide at blive talt til. Det samme gælder, hvis du læser for babyen. Det er underholdende og skaber tryghed.
  • Mad på rejsen: Hvis babyen spiser fast føde, kan du give den en lille snack som fx. små stykker frugt, grønsager eller et lille bæger yougurt. Du er også velkommen til at amme i toget.
  • Gå en tur rundt i toget: Hvis din baby bliver rastløs, kan I gå en lille tur rundt i toget. Lad babyen kigge lidt på andre rejsende i toget eller på det forbipaserende landskab. Det er god underholdning for små størrelser.

Det er dog vigtigt at understrege, at en baby sagtens alligevel kan blive rastløs eller græde, uanset hvor underholdende du eller de andre rejsende er. Derfor er det en god idé at booke en familieplads. Rejsende med familiepladser er oftest mere tålmodige og forstående, når det kommer til baby gråd.